Det at købe hus er noget, som mange familier glæder sig til. Det er en stor beslutning, og et mindst lige så stort køb. Måske har man haft øje på drømmeboligen i lang tid, og nu er man endelig klar til at slå til. Det kan også være, at man i samme omgang skal sælge en eksisterende bolig, man har boet i, i mange år. Uanset om man skal sælge eller købe bolig, så er der flere ting, som man gerne skal være opmærksom på. Der kommer nemlig til at være mange formalia og dokumenter, som man skal underskrive, og det er bestemt kun til ens fordel, at man er sat ind i alle kontrakter, og helt har forstået, hvad man skriver under på. I den forbindelse kan det også være godt givet ud, at man hyrer en boligadvokat. 

Denne hjælp kan en boligadvokat give

En boligadvokat kan grundlæggende hjælpe dig med flere forskellige ting. For det første kan du få hjælp til at gennemgå købs- eller salgsaftalen fra start til slut, så du er helt sat ind i, hvad kontrakten indebærer. Her er det dog vigtigt, at man i sit valg af advokat kigger efter, om vedkommende er certificeret gennem Danske Boligadvokater. Det betyder nemlig, at du kan være sikker på, at boligadvokat alene varetager dine interesser. 

Når det er sagt, så kan en boligadvokat også hjælpe med en gennemgang af tilstandsrapporten, energimærkningen af huset og el-rapporten.

Derudover kan du få hjælp til at gennemgå lokalplaner. Det kan nemlig være væsentligt at vide, om der er planlagt bestemte byggeprojekter tæt på huset eller andet. 

Du kan også få hjælp til at gennemgå, om der skulle være forurening på grunden. Dertil kommer der også en udarbejdelse af de skøde, som også er den del af et boligkøb og hvordan en professionel boligadvokat kan hjælpe.